forsikring veteranbil

Forsikring af veteranbil

Hos landets forsikringsselskaber er der forskellige regler og vilkår, når man vil tegne en veteranforsikring.

Her følger en række links til forsikringsselskaber, som tilbyder at forsikre din veteranbil. Her i teksten skelner jeg ikke skarpt imellem begreberne "veteranbil" og "klassisk bil". Men nogle vil mene, at førstnævnte typisk er mindst 35 år gamle, mens de andre er mellem 25 og 34 år.

Betingelserne for forsikringer af de gamle biler kan være noget anderledes end det er tilfældet for nye biler, ligesom priserne kan variere.

Få uforpligtende tilbud på forsikringer

Hermed to hjemmesider, hvor du kan sammenligne priser på forsikringer:

Ansvarsforsikring

Men de har dog det til fælles, at en række typiske faktorer er med i afgørelsen af prisen på forsikringen. Det gælder fx din alder, køretøjets alder, bilens værdi m.m. Hos et firma som Veteranforsikring Danmark kan du fx se en tekst med typiske veteranforsikring regler.

Kaskoforsikring til veteranbil

Man kan få en kaskoforsikring ligesom med en ny bil. I policen, som du modtager, står alle vilkår og regler.

Man kan også få forsikringen hos Dansk Vintage Motor Club. Se under "Info" og "Veteran forsikring". En side, som også viser helt formidable billeder af klassiske biler.

Hele året?

I flere af de forsikringer, som er beskrevet online, er der strenge regler for brugen af køretøjet. Nogle steder kan man både vælge vinterkørsel og sommerkørsel. Andre steder er der kun mulighed for sommerkørsel. Der kan også findes aftaler om, at man kun "lejlighedsvis" må køre i bilen.

Forsikringsselskaber - Veteranbiler

Veteranforsikring Danmark
En del af Thisted Forsikring g/s. Speciale i veteranforsikring. Masser af erfaring med denne type forsikring. Også til gamle motorcykler og knallerter. Man kan frit downloade deres betingelser for tegning af veterankøretøjsforsikring, som ligger som PDF-fil. Her kan du læse om priser, selvrisiko, lovpligtig ansvarsforsikring, motorløb, erstatninger, campingvogne og forsikringer til køretøjer over 35 år. Der er også info om redningshjælp og forhold ved udlejning af bilen.

Alm Brand
Forskellige tilbud i kategorierne veteran og klassisk. Tilbyder også den såkaldte stilstandskasko læs om denne kasko her, hvilket vil sige forsikring til en bil, som holder stille og ikke er indregistreret. For også i disse tilfælde kan der opstå uheld. Der kan fx være tale om brand og tyveri. Der gøres desuden opmærksom på, at den almindelige familieforsikring ikke dækker ved tilfælde, hvor køretøjet holder stille.

GF Forsikring
Har eksisteret siden 2002.

Runa Forsikring
Siden viser en overskuelig opdeling af kategorierne "Klassisk bil", "Veteranbil", "Veteranmotorcykel", "Klassisk motorcykel", "Klassisk campingvogn". På Runas side er det let at se de forskellige priser på aftalerne. Hos dette forsikringsselskab tilbydes der både dækning til vinterkørsel og sommerkørsel.

Afsluttende information

Jeg har ikke nogen mening om, hvilket forsikringsselskab der er bedst. Men man kan hurtigt danne sig et overblik ved at besøge deres hjemmesider. Hvis du vil høre andres mening om selskaberne, så er der også mulighed for at kigge på de forskellige anmelder-sider. Her tænker jeg fx på Trustpilot.dk, som er en åben side, hvor alle kan sige deres mening om danske firmaer. Jeg vil dog gøre opmærksom på, at der næsten altid er nogle "sure" anmeldere, som kritiserer firmaet. Det betyder ikke nødvendigvis, at der er noget galt. Måske er årsagen, at brugerne først og fremmest skriver anmeldelser, når de er utilfredse og knapt så ofte, når det er gået godt med samarbejdet. Derfor skal man nok ikke stole 100 % på disse vurderingssider. Også fordi firmaet hurtigt kan ændre sit rygte: Det gode forsikringsselskab kan blive dårligere og omvendt.

Jeg foretrækker en Google-søgninger på firmaer, før jeg handler med dem. Det giver hurtigt et indblik, hvor godt firmaet er. Uanset om man skal have forsikring af veteranbiler eller en ny kompressor. Man kan også kontrollere siden for kontaktoplysninger. Hvis der er fysisk adresse plus telefonnummer og e-mail, er det et godt tegn. Hvis der er tale om forsikringer, kan det være rart med lidt samtale over telefonen, selv om mange forsikringsselskaber tilbyder udfyldelse af formularer, som hurtigt giver tilbud og evt. prissammenligninger.

Det gode ved nettet

På nettet er det heldigvis meget let at sammeligne priser på forsikringer til veteranbil. Se fx de to links øverst på siden. Her kan man indtaste sine ønsker gratis og uforpligtende. Herefter kan man få både tilbud og prissammenligning. Nemmere bliver det ikke, og det er kunden, der har fordelen.
Ha' en god dag!

Kontakt support


Mail: info A veteranbilertilsalg.dk
CVR.: 31387639 (ikke telefonnummer)

Adresse:

Gyvelvej 61

6621 Gesten